+45 60 13 13 03 support@netraket.dk

Hvis du er interesseret i, at ingen andre kopierer dit logo, dit slogan eller dine produktnavne, så kan det være en fordel for dig at beskytte dit varemærke.

I denne artikel vil vi gøre dig klogere på varemærkebeskyttelse/varemærkeregistrering, så du har de bedste forudsætninger for at beskytte dit varemærke i den fysiske- og den digitale verden.

 

Varemærkebeskyttelse: Hvad er det?

Et varemærke defineres ved at være den eneret, som din virksomhed har til en række elementer.

Et varemærke kendetegner din virksomhed alene, så du kan adskille dig fra dine konkurrenter.

Det har særligt stor værdi i forbindelse med markedsføring, hvor varemærket skaber genkendelighed ift. dit brand.

 

Varemærkeregistrering

Hvis du vil beskytte dit varemærke bedst muligt, så skal du lade det varemærkeregistrere.

Skulle der være nogen, der forsøgte at kopiere din virksomheds kendetegn, vil det få konsekvenser for dem.

Der er en række fordele ved at registrere dit varemærke:

  • Har du ikke planer om at tage varemærket i brug med det samme, så har du hele 5 år til at tage det i brug, før du mister rettighederne
  • Krænkes dit varemærke, står du godt i eventuel retssag
  • Du får et kendetegn, der adskiller sig fra konkurrenterne
  • Du kan beskytte alt fra varer og tjenester til slogans og logo.

 

Hvad koster varemærkeregistrering?

Det er selvfølgelig ikke gratis at lade sig registrere.

Prisen varierer, alt efter hvor mange lande dit varemærke skal være gældende i samt antal produktkategorier. Grundprisen ligger i Danmark på 2.000 kr.

 

Krav for at blive varemærkeregistreret

Der er naturligvis nogle regler, du skal overholde for at kunne få lov til at registrere dit varemærke.

Du kan se kravene nedenfor:

  • Forbrugeren må ikke vildledes af dit varemærke
  • Dit varemærke skal adskille sig tilstrækkeligt fra andre mærker/konkurrenters
  • Den danske lovgivning skal overholdes
  • Officielle statskendetegn må ikke indgå i dit varemærke (medmindre du har tilladelse til det)
  • Generelle beskrivelser må ikke indgå i dit varemærke (f.eks. kan du ikke tage patent på hverken “bil” eller “hospital”)

 

Hvor registrerer jeg mit varemærke?

Ønsker du at beskytte dit varemærke i Danmark, kan du følge Patent- og Varemærkestyrelsens trin for trin-guide.

Har du brug for beskyttelse af dit varemærke i andre lande end Danmark, så gælder der nogle andre regler for varemærkeregistrering.

Læs mere om varemærkeregistrering i EU her.

Læs mere om varemærkeregistrering i USA her.

 

Varemærkebeskyttelse i nye digitale verdener

Techvirksomheder som Microsoft, NVIDIA,  Niantic og Meta arbejder alle sammen mod at skabe digitale verdener, der vil skulle kunne tilgås gennem augmented reality og virtual reality.

Når den tid nærmer sig, så er det vigtigt at sørge for at sin varemærkebeskyttelse også gælder det digitale univers. Særligt hvis man handler med virtuelle varer.

Ellers kan kopister nemt hoppe ind og stjæle dine idéer og din forretning.

Bliver man kopieret uden at have sine rettigheder på plads, er det typisk sværere at gøre noget ved det” – Henriette Vængesgaard Rasch, varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen

Vi opdaterer dig på seneste nyt

Hos NetRaket følger vi med i udviklingen inden for varemærkebeskyttelse og holder vores kunder underrettet.

Er du interesseret i få vores seneste nyheder, kan du følge os på de sociale medier.

 

Har du brug for sparring vedrørende din hjemmeside eller din markedsføring, så står vi altid klar til at hjælpe.