Hver tredje dansker under 35 år bruger AI og kan forvente, at der snart bliver regler at følge, eftersom EU arbejder på et udkast, der skal regulere, hvordan vi må bruge kunstig intelligens.
Kunstig intelligens i fremmarch
Man skal have levet under en sten, hvis man ikke har hørt ordene “kunstig intelligens” eller “AI” omtalt i det ganske land.
Millioner af mennesker verden over har siden lanceringen af ChatGPT i november 2022 prøvet kræfter med, hvad vi kan og ikke kan gøre med kunstig intelligens.
En undersøgelse lavet af Synlighet for Resumé, Kampanje og Markedsføring viser, at 48% af adspurgte marketingchefer har taget AI-værktøjer i brug til deres markedsføring. I Danmark er det hele 58% af marketingafdelingerne, der bruger kunstig intelligens.
72% af marketingcheferne forventer, at bruge kunstig intelligens i forbindelse med tekstproduktion, og 50% mener, at de også vil komme til at anvende det i produktionen af billeder, video og grafik.
En anden undersøgelse foretaget af Norstat for Business Danmark viser, at det så godt som er hver tredje dansker, der har eksperimenteret med botten privat eller på jobbet.
Særligt i forbindelse med jobsøgning, uddannelse og arbejdsopgaver bliver ChatGPT flittigt brugt.
AI giver større effektivitet
Business Danmarks undersøgelse viser ydermere, at der blandt alle aldersgrupper er en enighed om, at den kunstige intelligens kan bruges til at effektivisere arbejdsprocessen. Opgaverne løses generelt væsentligt hurtigere.
Når det kommer til at vurdere kvaliteten af ChatGPTs resultater, så stillede de ældre prøvepersoner sig overordnet set som mere kritiske overfor botten end de yngre prøvepersoner.
Databehandling ved brug af kunstig intelligens
Kunstig intelligens skal fodres med konkrete spørgsmål og informationer for at kunne give et mere værdifuldt output.
Her er det dog vigtigt, at man tager højde for at beskytte fortrolige og personfølsomme oplysninger. Den kritiske sans skal være i højsædet, når man bevæger sig ud i det åbne hav af muligheder inden for kunstig intelligens.
Del f.eks. ikke vitale information om din arbejdsplads, jeres systemer og jeres kunder.
EU med udkast til regulering af AI
Særligt sidstnævnte pointe om databehandling har fået EU til at kaste sig ud i en regulerende indsats kaldet AI Act.
AI ACT bliver den kommende lovgivning for, hvordan der må arbejdes med AI.
Det nuværende udkast fik i første omgang OpenAI til at melde ud, at de forlader det europæiske marked, hvis det køres igennem. OpenAI ser nemlig AI ACT som overregulerende og håber, at det bliver trukket tilbage. OpenAI har dog ingen umiddelbare planer om at forlade det europæiske marked.
Hvilken fremtid ChatGPT og andre AI-værktøjer får i det europæiske marked må vi spændt afvente.
Danske anbefalinger
I mellemtiden arbejder Danmarks digitaliseringsråd hårdt på at komme med klare rammer og retningslinjer for, hvordan vi i Danmark skal anvende kunstig intelligens.
Formanden for Digitaliseringsrådet, Nana Bule, udtaler:
“Vi kan ikke sidde passivt i Danmark og vente på EU-lovgivning. Teknologien vil blive ved med at udvikle sig, og enten er der virksomheder, som går i gang uden at sikre sig, at det bliver på ansvarlig vis, eller også afventer de med fare for at komme bagud i det globale kapløb”
Ifølge Nana ligger der et enormt potentiale i AI, men hun mener samtidig, at der i lige så høj grad kan forekomme alvorlige scenarier, hvis det ender i de forkerte hænder. Derfor kan Danmark ikke bare sidde og vente, mens EU arbejder på AI Act.
Fremtiden for kunstig intelligens
Hos NetRaket følger vi tæt med i de nyeste opdateringer inden for kunstig intelligens og sidder klar til at overlevere nyhederne, så du også er opdateret på den seneste trend, der kommer til at ændre den måde, vi arbejder på.