+45 60 13 13 03 support@netraket.dk

Kunstig intelligens har vist sig at være alt andet end en døgnflue.

De fleste er allerede bekendt med ChatGPT, men vidste du, at der findes mange andre gode AI-værktøjer, der kan hjælpe dig med dine arbejdsopgaver?

Læs med herunder og få udvidet din digitale værktøjskasse.

 

AI – Fra døgnflue til seriøst værktøj

Man skal have levet under en sten for ikke at have hørt om AI.

2023 er blevet den kunstige intelligens’ år.

Hvad der egentlig startede som en gimmick er blevet et seriøst værktøj, som hele 58% af landets marketingafdelinger har taget i brug, viser en undersøgelse foretaget af Synlighet for Resumé, Kampanje og Markedsføring.

72% af undersøgelsens adspurgte marketingchefer vurderer, at AI får en betydning fremadrettet, når det kommer til at producere billeder, video og grafik.

 

5 super gode ai-værktøjer

Den helt almindelige medarbejder kan med nogle gode AI værktøjer løse de samme opgaver på væsentligt kortere tid.

Det betyder for mange virksomheder øget effektivitet og mulige omkostningsbesparelser.

Med kunstig intelligens kan medarbejderne brainstorme og udvikle nye ideer, og skabe illustrationer og redigere videoer m.m.

Derfor har vi samlet et par gode værktøjer til dig, som vi synes, du skal undersøge nærmere:

1. Midjourney

Billedeskabelsesværktøjet Midjourney skaber billeder ud fra den beskrivelse, du fodrer den med.

Midjourney kan indtil videre kun findes i kommunikationsværktøjet Discord.

Ved at skrive en såkaldt “tekstkommando” til programmet, sætter du AI’en i gang med at producere billeder til dig.

Der kan kreeres billeder, der er alt fra tegneserie-agtige til mere fotorealistiske.

Mulighederne er mange, hvis du forstår at give værktøjet nogle konkrete kommandoer.

Ønsker du at afprøve Midjourney, har du 25 gratis billeder. Herefter kan du med en abonnementsløsning betale dig til flere billedeproduktioner.

 

2. Cleanvoice

Du har sikkert prøvet, at du har skullet lydoptage noget.

Du vil gerne virke professionel, og det lyder ikke så intelligent, at du konstant kommer til at sige “øøh” og “hmh”.

Cleanvoice fjerner alle irriterende “øh”-lyde og andre fyldeord samt kliklyde og smasken med læberne.

Med Cleanvoice sparer du tid, fordi du ikke skal sidde og redigere alle de disse trælse lyde ud.  Derudover bliver din lydoptagelse helt automatisk kortere, så der er fokus på dét, der virkelig betyder noget i dit indhold.

På Cleanvoices hjemmeside kan du få gratis rengøring af 30 minutters lydfil.

3. Stockimg

Det er noget af en tidsluger at sidde og bladre alverdens stock-fotos igennem for at finde lige det billede, der passer ind i dét, du skal bruge det til.

Måske finder du det aldrig, fordi det billede, du har i hovedet, er anderledes fra alt det andet,  der kan findes på nettet.

Med Stockimg kan du generere lige det billede med lige det motiv, du drømmer om.

Hvorfor nøjes med et standardiseret billede, alle har på deres hjemmesider, når du kan få et, der illustrerer lidt bedre, hvad du forestiller dig oppe i hovedet.

 

4. Copy

ChatGPT melder sig ofte “optaget”, hvis der er for mange, der prøver at logge på serveren.

Hvis du ofte oplever dette og har brug for et alternativ til ChatGPT, så bør du tage et kig på Copy.

Copy kan på samme måde hjælpe dig med at generere tekster, som du kan bruge enten direkte eller som inspirationskilde til at lave endnu bedre indhold selv.

Du kan også stille spørgsmål og få svar.

 

5. Flair

Med Flair kan du sætte dit produkt ind i enhver tænkelig scene.

Skal dit produkt placeres ovenpå en mosbund med blomster i en jungle, hvor sollyset står ned mellem træerne i baggrunden?

Eller skal dit produkt placeres midt inde i bymidten?

Du beskriver, og AI’en designer.

Det eneste, det kræver, er et billede af dit produkt.

 

Hvad gør vi hos NetRaket?

Det digitale landskab er i konstant forandring. Derfor kræver det af os, at vi altid er opdaterede på de nyeste værktøjer og løbende eksperimenterer på dem. På den måde kan vi altid hjælpe vores kunder og tilbyde vores ekspertise.

Gider du ikke selv sidde med tekst- og/eller billedeproduktionen, så varetager vi det gerne for dig.

Du kan læse meget mere om vores serviceplan her.