Studenterassistent i Softwareudvikling

Studenterassistent i Softwareudvikling

NetRaket ApS søger hurtigst muligt studentermedhjælpere til softwareudvikling 6-8 timer om ugen i Snoghøj i Fredericia. Arbejdet vil foregå delvis på kontoret og delvis hjemmefra. Arbejdstider efter aftale.

Vi har brug for en detaljeorienteret softwareudvikler som både bekymrer sig om sikkerhed og design. Det der bliver bygget skal både være pænt og funktionelt.

Det forventes at der skal arbejdes primært på 3 applikationer:

  • Vores omfattende kontrolpanel som vores kunder tilgår og som vi selv anvender internt
  • Vores WordPress overvågnings- og sikkerhedsplugin
  • Specialiseret kode til kunders hjemmesider

Der er et tæt samspil mellem vores plugin og vores kontrolpanel, som er hjertet i vores forretning.

Vi vægter højt at du har en god teknisk forståelse og er stand til at udføre implementeringsopgaver ud fra de givne rammer, og selvstændigt kan tage stilling til om de rette beslutninger er truffet, særligt i forhold til sikkerhed. Vi skal nok hjælpe med at oplære i de specifikke sikkerhedsdiscipliner som er relevante for hver enkelt opgave. Derfor er det vigtigt at du har interesse for sikkerhedsområdet.

NetRaket er en lille virksomhed beliggende i Snoghøj i Fredericia som primært beskæftiger sig med at bygge, vedligeholde og markedsføre hjemmesider for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udvikle deres forretning og få flere kunder. Det er en ung virksomhed i vækst hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg, og prøve kræfter med forskellige typer arbejdsopgaver.

Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning og et CV på info@netraket.dk