Studiejob i Digital Marketing

Studiejob i Digital Marketing

NetRaket ApS søger hurtigst muligt medarbejdere til 6-8 timer om ugen indenfor digital marketing. Der er ikke forventning om tidligere erfaring, da det er vigtigere at arbejdet udføres ud fra vores egen metode og værdisæt end at der er indarbejdet vaner. Det er dog vigtigt for os at du har lyst til at arbejde med markedsføring og lære om emnet.

Helt kortfattet, så skal du kunne skrive fængende og retvisende salgsmateriale indenfor korte deadlines.

I jobbet vil du primært skulle forfatte tekster til markedsføringsmateriale, såsom

  • Google Ads
  • Flyers
  • Hjemmesider
  • Undervisningsmateriale
  • Manuskript til videoer

Der vil både være tale om markedsføringstekster til egen markedsføring og markedsføring af NetRakets kunder, og det er derfor vigtigt at du er i stand til at skifte tone og skrivestil mellem forskellige tekster.

IT kundskaber: Det er vigtigt at du føler dig hjemme foran computeren, da du i høj grad vil få udstukket en række retningslinjer og så efterfølgende selv skulle undersøge et emne og forfatte tekster ud fra det.

Kreativitet: I markedsføring er det vigtigt at skille sig ud, og derfor er det vigtigt at vores marketing medarbejdere kan tænke udenfor boksen og foreslå måder hvor forskellige brancher kan markedsføre sig anderledes end konkurrenterne.

Lærenem: Da vores kunder arbejder i en lang række forskellige specialiserede brancher er det vigtigt at du indenfor relativt kort tid kan tilegne dig et forretningssprog indenfor en ny branche.

Detaljeorienteret: Det er vigtigt at du tager detaljerne seriøst. Markedsføringsmateriale bliver af kunder betragtet som et løfte, og det er derfor vigtigt at du kan formulere dig præcist. Det gælder også hvis du skal. Bidrage til udfærdigelse eller redigering af kontrakter, annoncer, dokumentation eller lignende.

Sprog: Vores kunder agerer i flere lande og det er derfor helt essensielt at du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Taler og/eller skriver du også helt eller delvist svensk, norsk eller tysk, så er det en fordel.

NetRaket er en lille virksomhed beliggende i Snoghøj i Fredericia som primært beskæftiger sig med at bygge, vedligeholde og markedsføre hjemmesider for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udvikle deres forretning og få flere kunder. Det er en ung virksomhed i vækst hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg, og prøve kræfter med forskellige typer arbejdsopgaver.

Arbejdet vil foregå som en kombination af hjemmearbejde og arbejde på kontoret i Snoghøj, med arbejdstider efter aftale.

Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning og et CV på info@netraket.dk